Hæklet stork

Hvordan kom jeg på ideen til at lave en hæklet stork? Det kom sig af at der er babyboom omkring mig, eller rettere mine søstre venter hver en baby og vores søde venner har lige fået en pige, så den har stået på rigtig mange barselgaver på det sidste. Jeg udforsker en del på IG for at finde inspiration, og kom derfor tilfældigt en dag forbi en hæklet stork. Jeg blev helt vildt med ideen og at kunne give en stork i barselgave, og måtte derfor med det samme i gang med min bud på en hæklet stork, som jeg synes skulle have en størrelse, så den også kunne fungere som bamse. Jeg googlede billeder af tegnede storke, for at få mit eget take på hvordan jeg synes den skulle lavet med de sorte spidser på vingefjerene. Ideen begyndte hurtigt at tage form, og jeg fandt hurtigt en form på kroppen som jeg blev tilfreds med. Den sværeste del var og er helt klart vingerne, men efter 2-3 forsøg, blev de også som ønsket.

 

Efter jeg blev færdig med storken og vores venner fik deres lille pige, blev jeg pludselig i tvivl om det er mærkeligt at få en stork i barselsgave. Storken plejer jo at stå ude foran huset med en babydukke eller stofble, for at fortælle at der er kommet småfolk, var det så mærkelig at få en i gave som krammedyr? Det har jeg faktisk stadig ikke helt besluttet mig for om jeg synes det er, så indtil videre bliver storken boende hos mig, og så kan jeg bruge den til at fejre når familie og venner får børn.

 

Og således gik det til at min lille stork blev til. Håber I kan bruge opskriften, og tag mig endelig når I har lavet den, så jeg kan se hvad I har fundet på at bruge den til. Jeg har allerede hørt at en vil bruge den som pynt til datterens barnedøb. Det glæder jeg mig vildt meget til at se, og håber jeg kan få lov at dele et billede af det med jer.

 

Rigtig god fornøjelse.

 

Du skal bruge:

Bomuldsgarn 8/4* i følgende farver:
Appelsin (28**)
Blå (En rest på ca. ½ meter)
Hvid (17**)
Sort (16**)
Hæklenår nr 3 (2,5 hvis du hækler løst)
Fiberfyld

 

*Jeg har brugt Safran fra Drops Design
** Safran farvekode

 

Køb garn og tilbehør HER

 

Forkortelser:

mr: magisk ring
lm: luftmaske
fm: fastmaske
hstm: halvstangmaske
stm: stangmaske
km: kædemaske
udt: udtagning = 2 fm i samme m
indt: indtagning = 2 fm sammen
hstm udt = 2 hstm i sammen m
hstm indt = 2 hstm sammen
Db musl5stm4 =
Del 1: fm, km, 5 stm i 4. m afslut med km i 6. m.
Del 2: km, 2hstm i hver m fra musling. (i alt 10 hstm mellem km)

 

Nyttig viden:

*-*: Gentag fra *-* omgangen rundt.
(x): antal masker på omgangen.
[x]: antal gentagelser
Numrene i starten af linierne i opskriften indikerer hvilken omgang eller række der hækles.Forskudte udtagninger1:                        6 fm i mr (6)
2:                        *udt* (12)
3:                        *udt., fm* (18)
4:                        *2fm, udt* (24)
5:                        fm, *udt, 3 fm*[5], udt, 2 fm (30)
6:                        *4fm, udt* (36)
7:                        2 fm, *udt, 5 fm*[5], udt, 3 fm (42)
8:                        *6fm, udt* (48)
9:                        3 fm, *udt, 7 fm*[5], udt, 4 fm (54)
10:                      *8fm, udt* (60)

 

Forskudt indtagning

x:                        *8fm, indt* (54)
x:                        3fm, *indt, 7fm* [5], indt, 4fm (48)
x:                        *6fm, indt* (42)
x:                        2fm, *indt, 5fm* [5], indt, 3fm (36)
x:                        *4fm, indt* (30)
x:                        fm, *indt, 3fm* [5], indt, 2fm (24)
x:                        *2fm, indt* (18)
x:                        *indt, fm* [5], indt, fm (12)
x:                        *indt* (6)

 

Opskrift på hæklet stork

Fod (x2)

(Appelsin)

 

1:                        4fm i mr (4)

2:                        2fm i alle (8)

3-6:                     fm i alle m (8)

 

Klip garnet, men lad 10 cm. garn hvile uden at trække den ud af løkken. På samme måde laves tå nr 2, mens garnet ikke klippes på tå nr 3.
1. og 2. tå hækles sammen med 2 km således: Sæt nålen i løkken på 1. tå, stik nålen igennem 6. m på 2. tå og 1. m på 1. tå og hækl sm med km. På samme måde hækles endnu 2 m sm med en km. Træk garnet ud af løkken.

Tå 2 og 3 hækles sammen som beskrevet herover. Du har nu 16 masker tilbage på omgangen.

Nu sættes nålen i 3. tås løkken og foden/benet hækles således:

 

7:                        3fm, 2hstm indt, 4 fm, 2hstm indt, 1 fm (12)

8:                        3fm, hstm indt, 4 fm, hstm indt, 1fm (10)

9:                        3fm, indt, 3fm, indt (8)

10:                      3fm, indt, 2f, indt (6)

11-16:                 fm i alle m (6)

17:                      *udt* (12)

18-19:                 fm i alle m (12)

20:                      *2 fm sm* (6)

21-30:                 fm i alle m (6)

 

Afslut med km og efterlad en ca. 15 cm. lang tråd til montering.

 

hæklet stork

Næb

(Appelsin)

 

1:                        4 fm i mr (4)

2:                        *fm, udt* (6)

3:                        *fm, udt* (9)

4-5:                     fm i alle m (9)

6:                        *2fm, udt* (12)

7-9:                     fm i alle m (12)

10:                      *3fm, udt* (15)

11-14:                 fm i alle m (15)

15:                      *4fm, udt* (18)

16-20:                 fm i alle m. (18)

 

Afslut med km og efterlad en ca. 20 cm. lang tråd til montering.

 

hæklet stork

Hoved/krop

(Hvid)

 

1:                        6fm i mr (6)

2-8:                     udtag 6 m forskudt på de næste 7 omg. (12-48)

9-15:                   fm i alle m (48)

16-20:                 indtag 6 m forskudt på de næste 5 omg. (42-18)

21:                      fm i alle m (18)

22:                      *4fm, indt* (15)

23:                      fm i alle m (15)

24:                      *3fm, Indt* (12)

25-31:                 fm i alle m (12)

32:                      *1fm, udt* (18)

33:                      fm i alle m (18)

34:                      6fm, 3hstm, 6 hstm udt, 3hstm (24)

35:                      6fm, 3 hstm, *hstm, hstm udt.*[6], 3hstm (30)

36:                      6fm, 9hstm, 6 hstm udt., 9 hstm (36)

37:                      6fm, 9 hstm, *hstm, hstm udt.*[6], 9 hstm (42)

38-40:                 udtag 6 m. forskudt på de næste 3 omg. (48-60)

41-50:                 fm i alle m.

51-68:                 indtag 3 m. forskudt på de næste 18 omg. (57-6) således:

 

x:                        *18fm, indt* (57)
x:                        8fm, *indt, 17fm* [2], indt, 9fm (54)
x:                        *16fm, indt* (51)
x:                        7fm, *indt, 15fm* [5], indt, 8fm (48)
x:                        *14fm, indt* (45)
x:                        6fm, *indt, 13fm* [5], indt, 7fm (42)
x:                        *12fm, indt* (39)

Fortsæt på samme måde med at tage 3 m ind pr omgang.

 

Sy rundt i forreste maskeled og træk hullet sammen. Hæft og klip ender.

 

hæklet stork

Vinge

(Hvid)

 

1:                        20 lm

2:                        Start i 2. m fra nålen: 3fm, 3hstm, 6stm, 3hstm, 3fm, 3fm i sm m, vendt arbejdet og hækl tilbage på

modsatte side,3fm, 3hstm, 6stm, 3hstm, 3fm, 3fm i vendemasken. Vendemasken er 20. m på lm-rækken (42)

3:                        I bagerste maskeled: *18fm, 3 udt* [2] (48)

4:                        3fm, 3hstm, 6stm, 3hstm, 3fm *fm, udt*[3], 3fm, 3hstm, 6stm, 3hstm, 3fm *fm, udt*[3] (54)

5:                        15fm i bagerste m-led, (skift til sort) 3fm, *2fm, udt* [3] 4fm (skift til hvid, hækl i bagerste m-led) 14fm, *2fm, udt* [3] (60)

6:                        11fm, (skift til sort) 4fm, *1. del af musl5stm4* [3], 5fm (skift til hvid) 10fm *3fm, udt*[3] (69)

7:                        11fm, (skift til sort) fm, 5stm i 2. m, (start i 2. m) *2. del af musl5stm4* [3], km, 5stm i 2. m, km i 2. m, (skift til hvid) 25fm, km.

 

Afslut med km, og efterlad en ca. 25 cm. lang tråd til montering.

 

 

Øje (x2)

(Sort)

 

1:                        6fm i mr (6)

2:                        *udt* (12)

3:                        fm, (skift til blå) *udt, fm* [2] udt, (skift til sort) fm, udt, km, (skift til hvid) lm, udt, fm, udt (18)

4:                        *2fm, udt* [6] (24)

5:                        *3fm, udt* [4], fm, km (28)    (Denne omg. er ikke en hel omg.)

6:                        km i alle m.

 

Afslut med km, og efterlad en ca. 15 cm. lang tråd til montering.
Sy en V detalje i øjet med hvid.

 

hæklet stork

Sådan monterer du delene til din hæklede stork:

Monter benene med ca. 2 cm. mellemrum under maven ca. 8,5 cm. fra halespidsen.
Monter næbet på hovedet ca. 4 cm. fra toppen på hovedet.
Monter øjnene i bagerste m-led, på hver side af hovedet ca. 3 cm. fra toppen.
Monter vingerne på hver side af kroppen, ved med det hvide garn at sy i bagerste m-led og når man kommer til det sorte på vingerne, så går man ind på vingen og rier den fast i kanten af det hvide.

Hvis du ønsker at halsen skal være lidt mere krum, så kan du ri en hvid tråd langs ca. 10 masker og tilbage ved siden af på oversiden af halsen. Derefter strammer du de to trådender til inden du hæfter, for på den måde at trække maskerrækkerne tættere på hinanden og dermed krumme halsen.

 

hæklet stork

Tillykke, du har nu en hæklet stork, som jeg håber vil levere en masse søde minimennesker rundt omkring.

Jeg glæder mig til at se jeres færdige resultater.

 

Hvis du sælger produkter ud fra mine opskrifter, så henvis til mig som designer, enten ved at skrive @kreative_ideer eller kreative-ideer.dk

Opskrifterne er til privat brug, og må ikke kopieres eller gengives, hverken helt eller delvist. Hvis du ønsker at bruge mine opskrifter på din blog eller hjemmeside, så må du gerne henvise til dem med et link.

Hvis du deler billeder på de sociale medier af de ting du har lavet ud fra mine opskrifter, så må du meget gerne tagge mig med @kreative_ideer og #kreative_ideer, så jeg kan følge med i de ting I laver.

Opdager I fejl i mine opskrifter, så er I altid velkommen til at sende mig en besked, så jeg hurtigst muligt kan få det rettet.

7 replies on “Hæklet stork”

    • Det var så lidt. hvor er det dejligt at høre at der nu er endnu en fin stork herude et sted 🙂

      Mvh Lone

      • Hej
        Tak for opskriften.
        Er færdig med at hækle og skal nu igang med montering af storken.
        Jeg har hæklet meget og læst mange opskrifter, men denne her drillede mig en del, er jeg den eneste, der ikke har kunne få det til at stemme med antal masker samt beskrivelsen undervejs?
        Fandt selv en måde at tilpasse opskriften efter, så jeg næsten har en, der er magen til.
        Mange hilsner
        Bodil

        • Hej Bodil.
          Tak for din besked.
          Har kun fået en enkelt henvendelse på at fødderne kan drille, ellers har jeg ikke hørt noget på opskriften. Da den er gratis, ved jeg ikke hvor mange der har lavet den, så måske det er derfor jeg ikke har hørt så meget.
          Jeg lavede opskriften for over et år siden, så er desværre ikke helt opdateret på den, men det kunne da godt være jeg skulle give den et gennemkig efter jul, når der forhåbentlig er lidt stille.
          Håber du trods alt er endt med et fint resultat.

          De bedste hilsner Lone

  • Hej Lone. Faldt lige over (slog mig dog ikke) . Hvor stor er den sådan cirka? Da jeg tænker på om den evt kan bruges i en uro?

    Mvh Ditte

  • Hej Lone.
    Jeg har lige hæklet storken til mit barnebarn, den er rigtig sød, fødderne drillede mig lidt, men jeg fik et pænt resultat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk