At være kreativ

Forskningen viser, at der ikke er sammenhæng imellem at have høj IQ og så være kreativ.

De siger også at den gamle historie om den kreative hjernehalvdel og den systematiske er en skrøne. Kreativitet er ikke fysisk en del af hjernen. Det ligger i måden vi tænker på. Og det kan man træne. Jubii!

Der er 3 ting man kan gøre.

1. Producer en hel masse

Du skal skabe en hel masse. Jo mere du skaber, desto mere kreativ bliver du. De store genier som Da Vinci og den slags var alle sindssygt produktive.

Det er dog vigtigt, at man ikke kobler al tankevirksomhed fra og bare gentager sig selv i en uendelighed. Man skal tænke over tingene og helt fremkomme med flere ideer, før man går i gang.

Vanetænkning er kreativitetens største fjende.

2. Hav gang i flere projekter på samme tid 

Når man har flere projekter i gang kan de smitte af på hinanden. En løsning der virker godt i et projekt kan måske også bruges i et andet. Selvom de ellers er vidt forskellige!

3. Når ideerne udebliver

Når ideerne ikke lige selv kommer springende siger forskningen at man kan gøre 3 ting.

a. Se på noget der LIGNER

Hvis du er i gang med et akrylmaleri, fx et portræt, så kig på andre portrætter i akryl. Hvorfor virker det godt for ham eller hende? Hvad gør de rigtigt? Og hvad kan du selv bruge? Du kan fx bruge myartspace.dk til at finde kreativ inspiration.

b. Se på noget der er ANDERLEDES

Hent inspiration ved at kigge på noget der er skabt indenfor en helt anden ramme. Du maler et portræt i akryl. Måske kan du finde inspiration ved at kigge på skulpturer? Eller noget fra en anden kultur? Fx kan du søge på Google efter African art portraits

c. Se på noget fra NATUREN

Ja vi ved det jo godt. Naturen har altid været menneskets største inspirationskilde. Det gælder både for arkitektur, kunst og design. Ja nok hvad som helst. Så gå en tur i skoven og tag i mod.

Forskning viser, at de fleste ideer kommer når man har ro og ikke tænker på “problemet” eller projektet. På løbeturen, i badet eller i sengen lige før man falder i søvn. Så nogen gange skal man gå væk fra det man laver – så kommer ideerne af sig selv… Det siger de kloge i hvert fald.

 

Kreative ideer

3 gode tips med kreative ideer

Kender du det? Du er kommet hjem fra arbejde, har købt ind på vejen, lavet/spist aftensmad og puttet børnene og sidder nu i sofaen. Ofte er du udkørt på dette tidspunkt, men ikke denne dag.

Denne dag kommer det over dig. Lysten til at skabe noget. At være kreativ med pensler, maling, lærred? Eller med papir, blyant og farvekridt? Bare et eller andet?

Du finder dele hele frem og er klar til at gå i gang – og så… Så går klappen ned.

Du tænker og tænker – men er blank. Det eneste der dukker op på lystavlen er: ”HVAD SKAL JEG DOG LAVE?”

Et lille irritationsmoment der vokser og vokser og suger af din kreative energi. Og det skal det da ikke have lov til?!

Tiltræk de kreative ideer

Allerførst laver du en kop kaffe og sætter noget godt musik på – forsøger at komme i en tilstand af afslappet åbenhed.

1)      Kig i kunstbøger. Den slags bøger er tit dyre, men de kan ofte findes på bogudsalg til billige penge – eller i genbrugsbutikker.

2)      Du kan lave en billedsøgning på google, men det kan være svært, når man ikke ved hvad man skal søge på. Så er sider som fx MyArtSpace.dk, der er et forum fyldt med kreative mennesker, rigtig gode, for der skal man ikke søge. Der er også andre sider, men MyArtSpace.dk er den største og der kan man blive en del af fællesskabet på siden.

3)      Kigger på Hobbynyt.dk – Det ser noget gammeldags ud på hjemmesiden og i bladet, men der er dog artikler ind imellem der er ok.