I foråret 2020 begyndte jeg at eksperimentere med at håndfarve mit egen garn, og jeg blev virkelig grebet af processen. Snart farvede jeg mere garn, end jeg og min familie kunne nå at bruge. I forbindelse med en opdatering af websidens udseende, fik jeg bygget endnu en kategori på, så jeg nu kan glæder andre med det lækre garn i smukke farver.
Garnet bliver farvet i mit mikro farveri, og jeg håndterer selv alle processer fra jeg modtager det ufarvede garn fra min leverandør, til det færdigfarvede garn sendes ud til mine kunder. Garnet farves løbende og i små partier efter egne opskrifter, og alt garn fra kreative-ideer er skabt med stor nysgerrighed og passion for at skabe unikke udtryk.
På websiden vil du finde et udvalg af garn som kan kombineres med de unikke farver, der er præsenteret på siden. Der vil løbende komme nye farver til shoppen, nogle vil fortsætte i det faste sortiment, mens andre vil være limited edition. Limited edition farver bliver skabt, når jeg eksperimenter med nye ideer og teknikker, så disse farver kan ikke altid genskabes.