Om den hæklede engel
En lille fin hæklet engel der passer perfekt i størrelsen som pynt på juletræet eller til at svæve i et vindue.
Den hæklede engel er lavet af garn, trækugle, blød tyl og aluminiumstråd.
Hvordan den lille hæklede engel blev til:
For nogle år siden designede jeg en hæklet engel til en virksomhed, sammen med en del andre juleopskrifter. Ud af de opskrifter jeg lavede, var jeg var selv mest begejstret for den engel jeg lavede.
I sin tid kom inspirationen til englen fra en ballerina, jeg tidligere havde lavet som ophæng til min datters værelse.
Da december igen kom snigende ind på mig, fik jeg lyst til igen af fortolke lidt på de gamle opskrifter og det kom der denne fine lille hæklede engel ud af.
Den hæklede engel passer perfekt i størrelsen til ophæng på juletræet, men er også super fin som ophæng i et vindue.
God fornøjelse med at lave en hæklet engel.
Materialeliste til en hæklet engel
Rose 8/4 fra Infinity Heart fv 01 (Hvid): 10 gram
Trækugle med hul 30 mm.
Blød tyl, hvidt 13*25 cm.
Aluminiumstråd 1 mm. og eller 2 mm.’
Sort lædersnor 2 mm., ca. 30 cm. eller 150 cm sort bomuldsgarn.
Køkkenelastik
Tynd sort tusch
Hvid sytråd
Hæklenål og tilbehør:
Hæklenål str. 3 mm.
Stoppenål
Saks
Information til englen
Hæklenål str. 3 mm.
Stoppenål
Saks
Mål:
15-17 cm. incl. ben og glorie, afhængigt af længden på benenen.
Nyttig viden:
- Der arbejdes hele tiden imellem/om maskerne fra forrige omg, med mindre andet er nævnt.
- 2 lm i starten af eb omgang tæller som en stm.
Forkortelser:
mr = magisk ring
lm = luftmaske
km = kædemaske
fm = fastamaske
stm = stangmaske
omg = omgang
Opskrift på en hæklet engel
1. omg:
5 fm i mr.
Km i første fm
2. omg:
2 lm, stm i samme km.
2 stm i alle fm omg. rundt.
Km i 2. lm fra starten af omg.
3. omg.
3 lm.
2 stm, 1 lm i alle masker omg. rundt.
Stm i km fra forringe omg.
Km i 2. lm fra starten af omg.
4. omg.
2 lm,1 stm, lm, 2 stm om første lm- mellemrum. Hækl 2 stm, lm, 2 stm om de næste 9 lm-mellemrum.
Km i 2. Lm fra starten af omg
5. omg.
2 lm, 2 stm, lm, 2 stm om første Lm-mellemrum, stm i første m efter lm-mellemrum.
Hækl *1 stm i sidste m før lm-mellemrum, 2 stm, lm, 2 stm om lm-mellemrum, stm i første m efter lm-mellemrum*. Gentag *-* omg rundt.
Km i 2 lm fra starten af omg.
6 omg.
2 lm, stm i sidste maske før lm-mellemrum, 2 stm, lm, 2 stm om første lm-mellemrum, stm i hver af de første 2 m efter lm-mellemrum.
Hækl *1 stm i hver af de 2 sidste m før lm-mellemrum, 2 stm, lm, 2 stm om lm-mellemrum, stm i hver af de 2 første m efter lm-mellemrum*. Gentag *-* omg rundt.
Km i 2 lm fra starten af omg.
7. omg
2 lm, stm i hver af de sidste 2 maske før lm-mellemrum, 2 stm, lm, 2 stm om første lm-mellemrum, stm i hver af de første 3 m efter lm-mellemrum.
Hækl *1 stm i hver af de 3 sidste m før lm-mellemrum, 2 stm, lm, 2 stm om lm-mellemrum, stm i hver af de 3 første m efter lm-mellemrum* Gentag *-* 1 gang.
Spring 2 buer over og gentag *-* 3 gange.
Km i 2 lm fra starten af omg.
8. omg.
2 lm, stm i hver af de sidste 3 maske før lm-mellemrum, 2 stm, lm, 2 stm om første lm-mellemrum, stm i hver af de første 4 m efter lm-mellemrum.
Hækl *1 stm i hver af de 4 sidste m før lm-mellemrum, 2 stm, lm, 2 stm om Lm-mellemrum, stm i hver af de 4 første m efter lm-mellemrum* Gentag *-* omg rundt.
Km i 2 lm fra starten af omg.
Hæft ender.
Færdiggørelse af en hæklet engel
Ben:
Lædersnor:
Bind en store knude på hver ende af lædersnoren.
Bomuldgarn:
Læg garnet dobbelt og sno det. Læg det dobbelt, så det snor sig. Bind en stor knud på begge ender.
Samling af englens hoved-kjole-ben:
Fold benene og sæt en sytråd omkring. Før enderne af sytråden gennem hullet i kjolen og hullet i trækuglen.
Træk sytråden så ca. 1 cm at benene kommer op i trækuglen
Arme:
Tag den tynde alutråd og lav en krussedulle i den ene ende og et hjerte i den anden.
Før armene ind i kjolens ærmegab og mellem benene.
Bind en elastik om benene og bind knuder. Klip den lange ender af elastikken.
Træk i benene, så elastikke strikker op mod arme og hoved.
Glorie:
Fold en glorie af den tykke alutråd.
Sæt glorien i hullet på toppen af engels hoved (kuglen)
.
Tegn et ansigt på englen med en tynd tusch.
Vinger:
Tag din bløde tyl og sy med 1 cm store risting i midten på den lange led.
Træk i enderne og bind den sammen, så tyllen danner store luftige engle vinger.
Sy vingerne fast på ryggen af englen. Vingerne skal placeres øverst på kjolen.
Behold sytråden om toppen af benene, så du kan hænge din engel op.
Hvis du sælger produkter ud fra mine opskrifter, så henvis til mig som designer, enten ved at skrive @kreative_ideer eller kreative-ideer.dk
Opskrifterne er til privat brug, og må ikke kopieres eller gengives, hverken helt eller delvist. Hvis du ønsker at bruge mine opskrifter på din blog eller hjemmeside, så må du gerne henvise til dem med et link. Hvis du deler billeder på de sociale medier af de ting du har lavet ud fra mine opskrifter, så må du meget gerne tagge mig med @kreative_ideer og #kreative_ideer, så jeg kan følge med i de ting I laver. Opdager I fejl i mine opskrifter, så er I altid velkommen til at sende mig en besked, så jeg hurtigst muligt kan få det rettet. |
Opskriften indeholder affiliate links
Skriv et svar