Fint skal det være. Og fint kan det blive med en hæklet sløjfe / butterfly i 100% bomuld, der kan bruges af både piger og drenge, kvinder og mænd. Lav en hæklet sløjfe / butterfly i den af de 4 størrelser, som passer bedst til formålet, så alle fra baby til voksen kan bruge den. Så nu kan far og sønnike få ens butterfly på til festen og det samme kan mor og lillepigen.
Du skal bruge:
Bomuldsgarn 8/4 (Jeg har brugt Organic Cotton fra Hobbii)
Hæklenår nr 3 (2,5 hvis du hækler løst) Krokodillenæb (baby butterfly) 1 cm. bred elastikbånd i halsomkreds længde (barn/junior/voksen butterfly) |
Forkortelser:
lm: luftmaske fm: fastmaske stm: stang maske fm: fastmaske |
Nyttig viden:
lm i starten af hver omgang tælles ikke med i maskeantal. *-*: Gentag fra *-* omgangen rundt. Str: baby (barn) junior (voksen) |
Hæklet sløjfe / butterfly
Den store del
1. Slå 11(13)15(17) lm op.
2. Start i 2. m fra nålen og hækl *1fm og 1stm*, vend med 1 lm. (10(12)14(16))
Hækl rk 2. ialt 32(38)44(50) gange.
Strimlen foldes på midten og de to ender hækles sammen med fm. Klip og lad en ca 10cm. tråd være.
Vend arbejdet på “vrangen” og placer samlingen i midten, inden sløjfen foldes at fikseres med enderne af garnet.
Den lille del
1. Slå 5(5)7(7) lm op.
2. Start i 2. m fra nålen og hækl *1fm og 1stm*, vend med 1 lm. (4(4)6(6))
Hækl rk 2. ialt 10(11)12(13) gange.
Butterfly:
Strimlen foldes på midten og de to ender hækles sammen med fm. Klip og hæft ender.
Montering:
Før den store del ind i den lille del, så den færdige sløjfe er samlet. Monter en elastik gennem den lille sløjfedel, ved den voksen/junior/barn butterfly. Monter et krokodillenæb, ved baby bytterfly.
Sløjfe:
Strimlen foldes på midten, med en elastik indeni den foldede del, og hækl de 2 ender sammen med fm. Klip og hæft ender.
Før den store del ind i den lille del, så den færdige sløjfe er samlet.
Hvis du sælger produkter ud fra mine opskrifter, så henvis til mig som designer, enten ved at skrive @kreative_ideer eller kreative-ideer.dk
Opskrifterne er til privat brug, og må ikke kopieres eller gengives, hverken helt eller delvist. Hvis du ønsker at bruge mine opskrifter på din blog eller hjemmeside, så må du gerne henvise til dem med et link. Hvis du deler billeder på de sociale medier af de ting du har lavet ud fra mine opskrifter, så må du meget gerne tagge mig med @kreative_ideer og #kreative_ideer, så jeg kan følge med i de ting I laver. Opdager I fejl i mine opskrifter, så er I altid velkommen til at sende mig en besked, så jeg hurtigst muligt kan få det rettet. |
Skriv et svar