Lula Vest

Om Lula Vest:

Lula vest er til drenge og piger i alderen 2 – 13 år. Lula vest er en slipover i perlerib med v-hals og fin slids detalje.
Modellen strikkes oppefra og ned i perlerib, med alm. rib forneden. Til sidst samles der masker op til rib i ærmegab og v-hals. Der lukkes af med italiensk aflukning. Lula vest er monteringsfri.
Pasformen er afslappet og kan nemt bæres over den øvrige beklædning.

Lula Vest kort fortalt:

Lula vest strikkes oppefra og ned i perlerib. Først strikkes det øverste af ryggen, hvor der først slås masker op til nakken. Der strikkes frem og tilbage på rundpind. Der tages masker ud til skulder og strikkes lige ned, hvorefer det nederste af ærmegabet skal formes.
Herefter samles masker op ved først venstre, så højre skulder. Der strikkes fortsat fem og tilbage på rundpind, mens der laves udtagninger til v-hals. Efter forstykkerne er samlet laves udtagninger til ærmegab. 
Under hvert ærmegab slås nye masker op, når for og bagstykke samles og herefter strikkes rundt på rundpind med magic loop. Når den angivne længde er nået, deles for og bagstykke igen og der strikkes rib, først foran, herefter bagpå, så der dannes fine slidser. Frostykket bliver ca. 2 cm. kortere end bagstykket.
Der samles masker op i ærmebag og strikkes alm. rib.
I hals samles ligeledes op til rib. Midt for tages 2 masker ind på alle omgange for en fin v-hals. 
Alle aflukninger laves som italienske.

Hvordan Lula Vesten blev til:

Lula Vest blev til for noget tid siden. Først var det bare perlerib strukturen jeg var begejstret for og som jeg legede med ideer til hvordan jeg kunne bruge. Min datter er som så mange gange før kommet med ønsker til hvad hun nu godt kunne bruge i sin garderobe. Da trenden med veste rigtig tog fart sidste vinter, ønskede min datter sig derfor en vest hun kunne bruge udenpå en langærmet t-shirt eller en kjole. Selve silhuetten til Lula vest var hurtig på plads og jeg besluttede tidligt i processen hvordan vesten skulle opstartes, so den blev monteringfri. Detaljerne med v-hals og slidser kom til hen af vejen efter jeg havde prøvet mig frem med forskellige udtryk. 
Da opskriften var på plads på vesten, skulle min datter blot vælge hvilken farve hun ønskede. Valget fald på håndfarvet garn fra shoppen i 100% merinould og i farven Frederikke, men en følgetråd af ufarvet Silk/Mohair.

Lula vest er fantastisk blød og lige som min datter ønskede den. Jeg er sikker på at den vil blive brug en hel masse gange dette efterår og i vinteren.

Håber mange andre drenge og piger vil få glæde af en Lula Vest.

Rigtig god arbejdslyst.

Forbrug og information til Lula Vest

Garn: 

Vesten strikkes med 2 tråde. En tråd Merino uld og en tråd Silk/Mohair.

100 (100) 100 (100) 150 (150) gr. Merino fra Kreative Ideer. Løbelængde 400 m/100 gr. Vesten på forsiden er strikket i farven Frederikke.

sammen med

25 (50) 50 (50 ) 50 (75) gr. ufarvet Silk/Mohair Lace fra Kreative Ideer. Løbelængde 420 m/50 gr.

Vejledende pinde:

Rundpind 5 mm (80 eller 100 cm)
Rundpind 4 mm (80 eller 100 cm)

Alternativt kan disse bruges, hvis man ikke ønsker at strikke med magic loop:

Rundpind 5 mm (60 cm)
Strømpepinde 4 mm og rundpind 4 mm (60 cm)

Strikkefasthed:

I perlerib på pind 5 mm.
22 masker/ 10 cm.

Lav altid en strikkeprøve, så du sikre dig at størrelsen på din pind, giver den rigtige strikkefasthed.

Mål:

Længde (Midt bag inkl. halsrib): 38 (39) 45 (51) 57

Overvidde (Omkreds):  44 (48) 52 (56) 60 

Ærmelængde (Målt fra midt bag) 50 (56) 62 (68) 74

* Introtilbud: 50% rabat fra 1/11-21 t.o.m. 7/11-21

Fortrydelsesret
Idet produktet er digitalt indhold og leveres umiddelbart efter din bestilling, har du givet samtykke til at den normale 14 dages fortrydelsesret bortfalder.

 

Reklamation
Køb er omfattet af købeloven, hvilket betyder at jeg hjælper dig med at rette fejl eller mangler på produktet inden for de første 24 måneder efter købet. Hvis det købte produkt har en fejl eller mangel, bedes du kontakte mig hurtigst muligt, så jeg kan hjælpe med at finde en løsning på problemet.

 

Levering

Levering sker umiddelbart efter betaling

Hvis du sælger produkter ud fra mine opskrifter, så henvis til mig som designer, enten ved at skrive @kreative_ideer eller kreative-ideer.dk

 

Opskrifterne er til privat brug, og må ikke kopieres eller gengives, hverken helt eller delvist. Hvis du ønsker at bruge mine opskrifter på din blog eller hjemmeside, så må du gerne henvise til dem med et link.

 

Hvis du deler billeder på de sociale medier af de ting du har lavet ud fra mine opskrifter, så må du meget gerne tagge mig med @kreative_ideer og #kreative_ideer, så jeg kan følge med i de ting I laver.

 

Opdager I fejl i mine opskrifter, så er I altid velkommen til at sende mig en besked, så jeg hurtigst muligt kan få det rettet.

Opskriften indeholder affiliate links

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk